Kasper Young og Theis Baagøe til EM i Tyrkiet
 
Lørdag d.7/7
Hviledag.
Dagen stod på morgenmad kl.8, hvorefter vi skulle ud at træne kl.9.30. Træningen var opdelt så nogle af os der har spillet meget, fik lov til kun at styrketræne, hvorimod de andre skulle spille håndbold i hallen. Til min store ærgrelse fandt jeg ud af at de andre havde spillet fodbold til opvarmning. Jeg, Martin Larsen, Bjarke Christensen og Kenneth Bach Hansen havde enten løbet på løbebånd eller crosstrainer for at blive varme. – Tak for info til drengene i hallen.
Fodboldkampen var i hvert fald det store samtaleemne i løbet af dagen, hvilket var utrolig træls at blive mindet om. Young skulle efter sigende have gjort en stor indsats i forsvaret, hvor han vælger at betegne sig som intet mindre end Puyol.
Om eftermiddagen havde vi fri, og hele holdet besluttede sig derfor for at gå en tur ned i byen. Ankara er en meget stor by, men har på fornemmelsen at vi bor nogenlunde centralt, i hvert fald er der noget der kunne ligne lidt gågade plus vi har stødt på nogle centre. Trafikken til gengæld er et helvede. Folk kører helt vanvittigt hernede. Hornet må være det mest brugte i bilen næst efter speederen selvfølgelig. Hvor vi derhjemme ville holde tilbage og vente på plads, tager man hernede den plads man føler for og gør opmærksom på det ved at bruge hornet. Det fungerer hernede, men jeg ville aldrig begive mig ud i at køre rundt hernede, det er stensikkert. Vores buschauffør til gengæld kører helt fantastisk. Hans evne til at bedømme afstande når vi kører på smalle veje eller skal runde et sving med biler parkeret modsat, ej men jeg tager hatten af.
Efter aftensmaden, der for øvrigt er utrolig kedelig og meget ensformigt, havde vi en quiz. Spillere imod trænerstaben. Vi spillere skulle i løbet af dagen have fundet på 20 spørgsmål, og det samme havde trænerne. I en meget tæt quiz hvor trænerne førte det meste af vejen endte vi ud med en uafgjort. Ved ikke om vi skal have en revanche senere på ugen eller om det var en engangsforestilling.
 
Søndag d.8/7
Kamp imod Sverige. Tab. Farvel medaljer.
Alt var som de tidligere kampe, samme kulisse, samme tidspunkt, samme forberedelse, med undtagelse af at vi denne gang var mere opsatte på at vinde. Eller det troede vi.
Da kampen blev fløjtet i gang var svenskerne over os med det samme. Den stemning og gejst, som vi ellers havde opbygget på holdet, der skulle føre os igennem kampen, dalede ligeså stille som vi kom bagud 2-8 efter 10 min. Sverige havde bare mere at byde på end vi havde. Igennem hele kampen førte de stort, ved halvleg var vi nede med 8 mål, 6-14.
I en periode lige efter anden halvlegs start lysnede det op med 2 hurtige kontrascoringer og et straffe, men det var så også det nærmeste vi kom svenskerne. Vi tabte 30-20 mener jeg. Det var et kæmpe nederlag for os, ikke kun hvad angår cifrene, men også når det kommer til spillet om de sjove placeringer, som vi nu må vinke farvel til. Kampen var ikke noget lyspunkt fra min side, jeg spillede ikke op til niveau og var meget upræcis i mine afslutninger, i stedet valgte jeg at fokusere på mine assists, der var oplagte når jeg hele tiden havde en mand omkring mig. Young fik sendt nogle fine skud af sted fra fløjen, der som så mange andre fra holdets skud også blev pillet af den svenske keeper, der stod rigtig godt. Vi havde alle svært ved at komme til de chancer som vi plejede og som Young formulerede det, at han var skuffet over nederlaget, men at han samtidig var afklaret med at det hold vi stiller med til EM ikke er bedre ovenpå en turbulent opstart. 
Ser man overordnet på det, vandt vi ikke overbevisende over Island, tabte med et hængende hår til Schweiz og fik klø af svenskerne. En præstation der heller ikke bør række til mere ved et EM.
Nu gælder det om at give den en skalle i placeringskampene, så vi kan tage herfra med oprejst pande.