Får svar på røntgenbilleder mandag
Audrey Tuzolana Får svar på røntgenbilleder mandag Audrey Tuzolana brækkede sit håndled mod Skjern og blev efterfølgende opereret. Mandag skal han have taget røntgenbillede, og hvis alt ser rigtigt ud, må han begynde at træne igen tirsdag. Vi har benyttet chancen til at få en snak med den hurtige franskmand om, hvordan har føler sig tilpas i byen og på holdet For nogle er hjem blot der, hvor de hænger deres hat, mens andre har brug for at finde sine rammer, før man føler sig tilpas. Audrey Tuzolana hører til den sidste kategori, men nu lysner det. ”I starten var det svært at komme til byen, fordi jeg i Frankrig boede i en stor by, men nu er jeg meget glad for at være her,” siger en ærlig Tuzolana. Kæresten er glad for at være her Bagspilleren har taget sin kæreste med herop, og også hun havde sine problemer i starten, men er nu ved at finde sig til rette. ”I starten synes hun, det var svært, Men nu er hun glad for at være her. Hun har fundet et job hos Siemens i Brande, og det er rigtig godt for hende. Nu er alt perfekt, nu skal vi bare vinde en titel, så er alt som det skal være,” siger Audrey Tuzolana. Fra individualist til holdspiller Således er de vigtige private rammer ved at falde på plads for franskmanden. I forhold til at blive en del af holdet, kan han fortælle, at han i sin tankegang udviklet sig fra individualist til holdspiller. ”Med hensyn til at blive en del af holdet, var det svært for mig, fordi jeg kom fra at spille meget, til at spille mindre, og der var meget, der var nyt for mig. Jeg måtte ændre mange ting, men nu er jeg bare glad for at se, når vi som hold laver nogle gode resultater. Jeg synes ikke længere, det er så vigtigt, at jeg har personligt succes, hvis vi har succes med holdet og laver store resultater, eller vinder titler, bliver jeg glad. Det er vigtigt for mig, at det går godt for holdet,” lyder den sympatiske udmelding fra den teknisk dygtige spiller. På hjemmesiden krydser vi fingre for, at Audrey Tuzolana mandag får besked på, at han må begynde at træne igen. //John Mortensen |