54.250 kroner. Så meget fik vi sammen med jer samlet ind til Kræftens Bekæmpelse og Støt Brysterne-kampagnen, da vi i fredags spillede i lyserøde trøjer mod Mors-Thy Håndbold. Det blev til en sejr på 30-21, og efterfølgende fortsatte den gode stemning til trøjeauktionen i BIRCH Hall of Fame.
Tusind tak for jeres flotte deltagelse og de fine bud både på Facebook inden kampen og i JYSK arena. Det højeste bud lød på 7700 kroner for Michael V. Knudsens trøje med nummer 77 på ryggen.
Vi håber, at alle trøjerne har fundet en god plads i garderoben (måske efter at have været en tur i vaskemaskinen), og vi glæder os til at se dem og jer i JYSK arena igen inden længe.
På lørdag d. 12. oktober jagter vi endnu to point – denne gang på udebane mod Ribe-Esbjerg. Kampen kan ses i Blue Water Dokken i Esbjerg kl. 16.10 eller på TV 2 med optakt fra kl. 15.50.
Næste kamp i JYSK arena er lørdag d. 19. oktober kl. 16.10, hvor Skjern kommer på besøg.
Vi ses i JYSK arena!
// Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
#sammenmodsejr