Lutter medaljer men ærgerlig afslutning

Lutter medaljer men ærgerlig afslutning

Sebastian Frandsen og Søren Rasmussen slutter med sølv i Bjerringbro-Silkeborg. Det var ikke sådan, det skulle slutte.

Af Jonas Løytved
Foto: Ole Mørk, www.midtjysk-foto.dk

To Bjerringbro-Silkeborg-målmænd stod med ærgerlige og skuffede blikke. Sølvmedaljen skinnede, men farven skulle have været guld. Sebastian Frandsen og Søren Rasmussen har i henholdsvis to og fire sæsoner i Bjerringbro-Silkeborg vundet medaljer hvert eneste år, men slutfarven blev sølv efter finalenederlag til Skjern Håndbold.

– At tabe en finale med et mål på hjemmebane er tungt.

– Der er en meget tom stemning. Ikke så meget snak. Alle er trætte af at tabe, siger Sebastian Frandsen efter en tur med holdkammeraterne i omklædningsrummet.

I sidste sæson fik han en bronzemedalje, hans første DM-medalje som senior, og med en medalje af sølv, kan Frandsen tænke tilbage på to fine år, selvom det allerfineste metal udeblev.

– Lige nu tænker jeg på en tabt finale, men jeg kommer til at tænke tilbage på to år med to medaljer. Det har jeg aldrig prøvet før, men vi er i finaler for at vinde guld, og det er da ikke det fedeste at stå med sølv, fortæller målmanden.

Skuffet men fattet
Søren Rasmussen nåede at hente en guldmedalje i sine fire år i Bjerringbro-Silkeborg, men han havde også ønsket sig en anden afslutning. Målmanden anerkendte dog også nederlaget til en dygtig modstander.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig og skuffet over, at vi taber i dag, men jeg er også rimelig fattet. Skjern er bare mere effektive, end vi er i dag. Vi kunne godt have vundet, men vi kommer ikke sådan for alvor i teten i dag.

– Vi må også bare give Skjern kredit. De har spillet en fremragende sæson og skulle et andet hold vinde, så skulle det være Skjern, lyder det fra Søren Rasmussen.

Fire fantastiske år
– Jeg har haft fire fantastiske år i klubben med medalje i hver sæson. Jeg er simpelthen så glad for at have været en del af det her og bygge et så stabilt hold op. Det er også rigtig stærkt trænerarbejde, siger målmanden og indskyder.

– JYSK arena også. Det har været en fornøjelse at spille her!

Søren Rasmussen skal i næste sæson spille i Ribe-Esbjerg, mens Sebastian Frandsen skal spille i TTH Holstebro.

Jonas
Jonas

Jonas Løytved - Presse- og kommunikationsansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg. 22 år gammel og har været en del af BSV-familien siden 2010. Studerer Cand.Merc.(Kom.) på Copenhagen Business School. Arbejder desuden som Marketing Assistant hos IMPACT. Kontakt mig på jl@bjerringbro-silkeborg.dk eller på +45 23 32 32 35. Twitter Instagram LinkedIn

div#stuning-header .dfd-stuning-header-bg-container {background-size: initial;background-position: top center;background-attachment: initial;background-repeat: initial;}#stuning-header div.page-title-inner {min-height: 650px;}