Søg
Close this search box.
Blue Idea

Blue Idea er ny Guldpartner i Bjerringbro-Silkeborg

Blue Idea bliver faste tilskuere til Bjerringbro-Silkeborgs kampe i JYSK arena denne sæson, og virksomheden bliver samtidig sponsor for BSH U17 og BSH U19.

Direktør Flemming Bøgely og Blue Idea glæder sig til at følge ligakampene på tætteste hold i den kommende sæson. Udover opbakningen til ligaholdet, så er Blue Idea fra den kommende sæson også blevet sponsor for Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds U17- og U19-hold.

Med et helt nyt setup omkring U17 og U19 har Bjerringbro-Silkeborg Håndbold et mål om at skabe de bedste rammer for midtjyske unge, der gerne vil tage deres håndboldevner til eliteniveau. Klubben samarbejder med lokale kræfter som Silkeborg Efterskole og eliteSilkeborg for at tiltrække de største talenter til et helt nyt og professionelt talentsetup, der er skræddersyet til de unge spillere.

“Det er i den grad et projekt, som vi hos Blue Idea støtter op omkring – og netop derfor er vi også stolte af at være sponsorer for de to ungdomsårgange. Vi glæder os til at se den næste U17 eller U19-spiller tage turen hele vejen til ligaholdet,” siger Flemming Bøgely, der er direktør for Blue Idea.

I direktørstolen hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og Jesper Schou er der også glæde over det nye samarbejde, der udover opbakningen til ligaholdet og ungdomsholdene også betyder nye kontorlokaler til Bjerringbro-Silkeborgs administration.

“Vi bliver overbo til Blue Idea på Borgergade og vil fremover have kontorlokaler i både Bjerringbro og Silkeborg. At være til stede med kontorlokaler i både Bjerringbro og Silkeborg er helt i tråd med vores mission, som er branding af byerne Bjerringbro og Silkeborg. Vi har nu gode forhold til medarbejderne i både Bjerringbro og Silkeborg,” siger Jesper Schou.

“Gennem dialogerne med Flemming har jeg mærket, at vi i begge virksomheder brænder for at gøre en forskel, og derfor er jeg sikker på, at vi får et godt partnerskab,” siger BSH-direktøren.


OM BLUE IDEA:
BLUE IDEA ER EN INTERNATIONAL SOFTWAREVIRKSOMHED, DER SPECIALISERER SIG I DIGITAL KOMMUNIKATION. VI HAR UDVIKLET EN BRUGERVENLIG DIGITAL PLATFORM, DER GIVER BL.A. KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER MULIGHED FOR AT KOMMUNIKERE MED UDVALGTE GRUPPER AF BORGERE OG FORBRUGERE. VORES PLATFORM ER EN SIMPEL OG EFFEKTIV KOMMUNIKATIONSLØSNING, HVOR AFSENDEREN HURTIGT OG NEMT KAN KOMME I DIREKTE KONTAKT MED DERES MODTAGERE. DET KAN VÆRE ALT FRA VARSLINGER OM FORURENET DRIKKEVAND, SMITTEUDBRUD ELLER NOGET HELT TREDJE. BLUE IDEA HAR DERFOR ET STORT ANSVAR FOR AT HOLDE DE DANSKE BORGERE OPDATERET PÅ, HVAD DER SKER I DERES NABOLAG.