Søg
Close this search box.
Kendskab

Kendskab ApS går efter guldet med Bjerringbro-Silkeborg

Efter halvandet år som Sølvpartner i Bjerringbro-Silkeborg melder det digitale marketing bureau Kendskab ApS sig nu for alvor på håndboldbanen og bliver Guldpartner i den midtjyske topklub.

”Vi har efter halvandet år som Sølvpartner i BSH oplevet en stor interesse for vores virksomhed – og ikke mindst for vores kompetencer. Det har i høj grad været igennem netværket i BSH og ved kampene, hvor vi har kunnet dyrke netværket – samtidig med, at der blev scoret mål på banen,” siger René Poulsen.

Sammen med Jakob Hofman er han direktør og partner i Kendskab ApS, som er et full-service digitalt marketing bureau, der hjælper virksomheder indenfor blandt andet B2B, B2C, E-commerce, detailhandlen og brands.

”Da vi ikke længere kunne mødes fysisk på grund af sundhedskrisen, var vi nødt til at tænke nye veje. Derfor har vi brugt vores partnerskab i BSH til at skabe opmærksomhed omkring vores virksomhed og vores kompetencer. Der har især været fokus på B2B-markedsføring, som er begyndt at fylde mere på grund af coronakrisen,” fortæller René Poulsen.

Han fortsætter:

”Med tanke på, at vi desværre nok ser ind i en fremtid med mindre kontakt, så har vi valgt at opgradere til Guldpartner i Bjerringbro-Silkeborg. Det vil give os flere og nye muligheder for branding af vores virksomhed. Ikke mindst TV-eksponering.”

Hvorfor er valget faldet på Bjerringbro-Silkeborg – og hvorfor netop nu?

”Det er et godt tidspunkt for os at opgradere vores partnerskab nu, da vi p.t. ikke kan komme i JYSK arena eller til netværksarrangementer. Ved at opgradere til Guldpartner har vi også fået nye muligheder for eksponering overfor vores målgruppe, som blandt andet er B2B-virksomheder,” siger René Poulsen.

”Nu når vi ikke kan mødes fysisk i hallen og til netværksmøder, har vi valgt at investere i opgraderingen i stedet for at investere tiden i netværket og de fysiske arrangementer.”

Hvad får I ud af samarbejdet, netværket og eksponeringen?

”Bjerringbro-Silkeborg har været og er et rigtig godt bekendtskab. Udover at vi har fået nogle fede håndboldoplevelser i JYSK arena, så har vi også fået en helt ny berøringsflade i det professionelle miljø i Silkeborg og omegn,” lyder svaret fra René Poulsen.

”Hvis vi ser halvandet år bagud, har vi – udover de gode oplevelser – fået adgang til en super professionel netværksgruppe, og så har vi også fået en række nye kunder, som vi er kommet i kontakt med gennem netværket og via omtalen af vores virksomhed,” siger direktøren og tilføjer:

”Med det nye Guldsponsorat håber vi naturligvis, at vi ikke blot bliver kendte i Silkeborg og omegn, men at B2B-virksomheder, som søger en samarbejdspartner indenfor digital markedsføring, vil få øjnene op for os i TV, når vores bannere kører hen over skærmen.”


Om Kendskab

René poulsen og Jakob Hofman er direktører og partnere i Kendskab ApS. Virksomheden arbejder med digital markedsføring og har et stort fokus på b2b, b2c, e-commerce, detailhandlen og brands. Cirka 20 ansatte dækker tilsammen alle digitale discipliner og betjener en lang række af kunder i hele danmark – lige fra de mindre virksomheder til nogle af de største og mest kendte brands. Se mere på www.kendskab.dk.